KUNST & KULTUR

Stilhed og ro i sindet… Med højt til loftet og idyllisk natur er Hven et naturligt samlingspunkt for kunsten og kulturen.

På øen findes en række alsidige kunstnere, der har hentet inspiration fra det smukke lys og de rolige omgivelser. Der er flere atelierer, gallerier og værksteder der emmer af kunstværker lige fra smykkedesign og skulpturer til malerier, væverier og brugskunst.

På Kristi Himmelfartsdag arrangeres den årlige kunstdag (Hvens Konstrunda), hvor alle kunstnere holder åbent hus. En oplagt dag at tage til Hven hvis man gerne vil besøge kunsthåndværkerne, se de mange fine kunstudstillinger og deltage i kurser og malerskole.

Er man på jagt efter historiens vingesus, er man ej heller gået forgæves med en tur til Hven. Øen, som engang var på danske hænder, har huset den banebrydende danske astronom Tycho Brahe, og gennem tiden haft en blomstrende landbrug- og teglværksproduktion. Hjemstavns- og Tycho Brahe-museet skildrer Hvens fordumstid med udstillinger og rundvisninger.

Lukket for kommentarer.